
Pá fra Eyfjord har lige opnået mesterlige 8.90 for RID og en total på 8.70 i Osterbyholz i Tyskland. Hans søn Pákur fra Eyfjord, fik en utrolig flot bygningbedømmelse her i foråret på hele 8.63.
Pá blev den højeste kårede danske 6 års hingst i 2009 og er idag den højeste kårede danskavlede hest. Han er sølvvinder indenfor avl - 6 års hingste ved VM 2009 i Schweiz. Og det bliver spændende at se om det skulle blive til endnu en VM titel i år.
Det, der gør Pá fra Eyfjörd noget helt særligt, er at han, ud over at se godt ud og har nogle fantastiske gangarter også har et utroligt godt sind.